torsdag den 23. juni 2016

Projekt have #2

Vi er så småt kommet i gang med nogle af de projekter, vi skal have lavet i haven. Vi tager det dog i et noget andet tempo end husprojektet. Dels fordi vi har fået barn og dels fordi det ikke haster på samme måde som med huset.

Foreløbigt er vi i gang med kategorien ryd "bedene for uønskede planter" og "byg diverse indhegninger". Se her:

Mine forældre var her på forlænget weekend, og de byggede et nyt stakit, som hegner baghaven inde. Tanken er, at barnet kan lukkes ud og lege, uden at man skal bekymre sig om, hvor hun forvilder sig hen. Der stod et pilrådden stakit i forvejen, som ikke kunne reddes, så en udskiftning var nødvendig.

Den anden del af indhegningen er en låge om mod vores indgangsparti. Der stod en ret stor sommerfuglebusk lige på hjørnet her, og den måtte desværre lade livet. Men det gav så også mulighed for at rette fliserne op, og så sætter jeg nogle krukker med blomster her, så der kommer lidt liv igen.

Det her bed er blevet befriet for et par store grantræer, efeu og skvalderkål. Og jeg har kastet mig ud i mit første forsøg med at klippe en buksbom....der er plads til forbedring. Planen er et staudebed af en art her, men der skal lige fræses først.

Vi har arvet en masse krukker af mine forældre.

Foran vores køkkenvindue har jeg lavet en lille planteskole med planter, jeg har købt via en gruppe på Facebook, hvor privatpersoner sælger og bytter aflæggere af deres egne planter. Genialt koncept! De skal selvfølgelig ikke stå i spande, men det var lige det, jeg havde ved hånden, da jeg fik planterne. Og de er nødt til at stå lige uden for døren, så jeg husker at vande dem.

Status ligenu er så, at der skal males stakit, og ryddes flere bede for efeu. Men status er også, at jeg forvred mit knæ i kamp med en busk, der lige skulle beskæres en anelse, så jeg er ikke så kampdygtig udi i havearbejde lige pt. Ak, ukrudt løber jo (desværre) ingen vegne.

onsdag den 15. juni 2016

Alfons Åberg og et tip om workshop

I søndags var vi til dåb hos en god ven og jeg havde hæklet en Alfons Åberg til dåbsbarnet. Det er ikke første gang, jeg har hæklet ham, så du kan se flere detaljer af min hæklede version af børnebogsklassikeren HER. Og jeg kan konstatere, at jeg må i gang igen, for pigen er ret så verliebt i lille Alfons Åberg, og hun forstod ikke, hvorfor hun ikke måtte putte hans små fødder i munden. Så hun skal selvfølgelig også have en...og måske nogle flere af figurerne fra serien, nu jeg er i gang. Det får vi se (apropos tørstrik, ikk?)


Et andet apropos er, at du også kan lære at hækle krammedyr og -dukker. Jeg holder workshop om emnet på Knitworkfestivallen her i København til september. På workshoppen lærer du de grundlæggende teknikker i at hækle figurer, du lærer at følge en opskrift, og jeg strør lidt tips og tricks til en flot finish ud over det hele. Læs mere og tilmeld dig HER (workshoppen hedder Lær at hækle amigurumi). I det hele taget skulle du lige tjekke programmet for festivallen ud. Det lyder drøngodt!

fredag den 10. juni 2016

Min tørstrikker-liste

Tørstrik. Har du hørt om det? Jeg blev selv gjort opmærksom på det ovre på Instagram for ikke så længe siden, og jeg synes, det er ret sjovt og rammende. Ordet er formentlig en afledning af det temmelig fjollede fænomen tørsvømning, som var fremme for nogle år siden - altså at skolebørn lærer at svømme oppe på land, fordi de har for langt til en svømmehal. Tørstrik er, når man kigger i strikkebøger og planlægger alt det, man gerne vil strikke. Ofte opstår det i situationer, hvor man a) ikke har mulighed for strikke, b) er i gang med (at strikke) noget kedeligt/langsomt/langvarrigt eller c) er blevet for ubeslutsom over de utallige muligheder der er at gå i gang med.

Jeg er en udpræget tørstrikker. Jeg ELSKER at kigge i strikkebøger og planlægge rækkefølgen for mine kommende projekter og tænke på, hvilke dele af mit garnlager, jeg kan bruge på hvilke opskrifter. Virkeligheden er så, at det ikke er halvdelen der bliver til noget, men det er egentlig heller ikke nødvendigvis formålet med tørstrik. Det er afledningen og inspirationen, der er det primære.

Her er et par ting, jeg har på min tørstrikker-liste for tiden:

Praktisk talt alle modellerne i denne her bog. De er så fine og klassiske og dog med et tvist. Jeg er vild med det.

Realistisk set får jeg nok ikke strikket dem alle, så jeg begynder med denne her.

Denne her bog købte jeg sidste år, og den er også smækfuld af fine designs.

Da jeg var i Oslo sidste forår købte jeg garn til den lyserøde kjole - bortset fra, at den bliver mintgrøn i stedet. Den skal jeg også snart have strikket, for jeg har vist købt garn til en str. 1½ år.

Hvad tørstrikker du for tiden? Tørhæklere er selvfølgelig også velkomne i kommentarfeltet.

søndag den 5. juni 2016

Dåbsgave

Min fætters lille pige blev døbt i slutningen af maj, og jeg havde hæklet en dåbsgave til hende. Vi skulle ikke selv med til festen, men mine forældre agerede budbringere.

Jeg lavede en stjerne-spilledåse, som den jeg har vist før HER, og en suttesnor af resterne af det lyselilla garn. Jeg kunne simpelthen ikke stå for kaninklemmen, da jeg var ude hos garnpusherne efter garn til projektet, og så passede det jo så fint, at der lige var garn i overskud til en suttesnor. Suttesnoren er i øvrigt med gummiring i den ene ende, fordi jeg har hørt, at modtageren bruger MAM-sutter uden håndtag. Så bruger man i stedet den der gummiring, som holder snoren fast på sutten.





Spilledåse til stjernen, kaninklemme og gummiring til suttesnoren er altsammen købt hos Fox og Jane i Ballerup. Det findes også på deres hjemmeside HER (kaninklemmen er ikke umiddelbart tilgængelig, men send dem en mail eller ring, så VED JEG, at de finder en løsning).

Vil du gerne selv hækle en spilledåse, så har jeg en gratis opskrift på en HER.

onsdag den 1. juni 2016

Noget om at længes del 2

Som barn har jeg siddet meget på sidelinjen af min mors syprojekter og hapset stofrester til mine egne små projekter. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg drømmer om, at pigen også vil blive interesseret i det kreative. Det er en drøm, som har eksisteret i årevis - længe inden at pigen meldte sin ankomst. Er det ikke meget almindeligt, at man håber, at komme til at dele sine interesser med sine børn? Måske bliver hun inderligt uinteresseret i det, og så er det jo bare sådan og vi finder på noget andet i fællesskab. Men ligenu lever håbet...






lørdag den 28. maj 2016

Om tøj og kropsbilleder

I går var jeg til et skønt arrangement hos Nanna fra How to do fashion, som satte gang i en masse tanker om tøj og kropssyn. Jeg har lyst til at skrive lidt om det her, og det bliver måske et lidt atypisk blogindlæg fra min side, men jeg håber, du har lyst til at læse med.


Eftermiddagen startede egentlig lidt dumt. Arrangementet begyndte kl. 17, og det var sådan lige til øllet, at det kunne nås. Der Mann kommer hjem fra arbejde ca. 16.30, og så skulle jeg nå at komme med offentlig transport var Tårnby til Bredgade på en halv time. Det var do-able, hvis jeg var klar til at gå ud af døren, når han kom hjem. Jeg åbnede mit klædeskab og kiggede ind på en hel tøjstang fuld af kjoler. SUK! Ingenting, at tage på. Det, der hang der, var enten for slidt, for småt, for kedeligt, for ammevenligt. Jeg prøvede et par ting på, som absolut hørte til i kategorien for småt. Nå. Man vil jo gerne se ordentlig ud, når man skal ud blandt andre (der syer selv). Jeg endte med en af mine go-to-kjoler. En oversize model, som jeg har syet efter en købe-kjole fra COS. Sort og så en blå jakke. Det gik an.

Toget var forsinket, så klokken var allerede over 17, da jeg stod af på Østerport. Skynde sig ned af Grønningen og ind til Bredgade 73, hvor det fabelagtige Else Schneider Showroom dannede rammen om releasen. Mit hjerte sank helt ned i de håndsyede italienske sandaler, da jeg trådte ind af døren. 90% af de fremmødte var i fuldt vintagedress med tylskørter og bobbet hår, cat-eye briller og rød læbestift. De var så fine, og jeg faldt totalt igennem. Nanna bød mig til gengæld hjerteligt velkommen og skænkede mig en fin rød drink. Humøret steg lidt. Jeg var jo for hulen ikke inviteret for at komme i vintagetøj, men fordi jeg kan lide at sy mit tøj selv.


Nanna er mønsterkonstruktør og har lavet en linje med snitmønstre, som er inspireret af tøj fra 40'erne, 50'erne og 60'erne, og anledningen for arrangementet i går var release af to nye snitmønstre i serien. Disse er lavet i samarbejde med Pia fra Storms Magasin. Pia er all about vintage, og mønstrene er lavet, så de ville falde naturligt ind i hendes garderobe. Deraf alle de fremmødte i strutskørter.



Udover at få mulighed for at se de smukke opsyede modeller, drikke flashy drinks og spise lækre kager, så bød aftenen også på lidt tungere skyts. Pia og Nanna fortalte hver især om deres baggrund for at "gå over til vintage". Pia fortalte hvordan hun følte, at hun pludselig kunne føle sig hjemme i sit tøj, fordi det meste vintagetøj er lavet til kvinder med former. Nannas oplæg var dog det, der for alvor satte tankerne i gang. Hvorfor har vi en modeindustri, der konsekvent laver tøj til een bestemt type kvindekrop? Den høje, slanke krop uden de vilde udsving? Hvorfor har mange kvinder en ide om, at de bare liiige skal tabe 5 kilo, og SÅ skal de sy den og den kjole til sig selv? Hvad med, at vi "bare" syede noget tøj, der passer til den krop, vi har ligenu? Uanset om den er tyk/tynd, høj/lav, kurvet/kasseformet. Og hvis vi så taber de 5 kilo - så kan vi vel bare sy en ny kjole? Nannas drøm er, at flere kvinder vil begynde at sy tøj, der passer, til dem selv, så de ikke skal stå og råbe af deres klædeskab i hele og halve timer efter de burde være gået ud af døren. Og nøj, hvor jeg synes, den drøm er værd at stræbe efter! I hvert fald for mig personligt. Jeg tror ikke, at løsningen for mig bliver at gå i vintagetøj, men derfor kan man jo godt tage nogle af tankerne til sig. Og mønstrene for den sags skyld. De skal jo sagtens bruges som basis for andre stilarter også.

Jeg har nemlig tænkt en del over det her med kropssyn, efter jeg blev mor til en lille pige. Min krop har været mit yndlingshade-emne lige så længe som jeg kan huske. Diverse kure og elevator-vægt har fulgt i kølvandet på det, og resultatet er, at jeg stadig vejer over 80 kilo og er en str. 44 (minimum). Da min datter blev født, traf jeg en aktiv beslutning om at åbenlyse slankekure og kropsbashing var et overstået kapitel. Jeg vil IKKE videreføre det mønster til min datter. Og derfor var det bare sådan en skøn oplevelse at gå hjem med tanken om, at jeg kan få mit tøj til at passe til mig og ikke omvendt. Jeg siger ikke, at det er hele arbejdet, for alle de års negative tanker bunder selvfølgelig i noget andet end tøj. Men tingene er forbundet. Og hvis man kan starte med at have noget tøj, der passer, så er man måske på vej.

Tak, fordi du læste med. Har du lyst til at se Nannas mønstre, så er de lige HER. De nye hedder No. 8 Svanneke og No. 9 Rønne. Nanna tilbyder også kurser i syning og mønsterkonstruktion, hvis du også er blevet hooked på tanken om tøj, der passer til DIN krop.

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om tøj og krop i kommentarfeltet.


 

For en god ordens skyld: Arrangementet var for særligt indbudte. Vi fik hver især en goodiebag, som indeholdt de to nye mønstre. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at kigge på dem, men når jeg får afprøvet dem, kommer der måske en anmeldelse her på bloggen.

torsdag den 26. maj 2016

Noget om at længes del 1

Da jeg syede det nye skråbånd på pigens barnevognssele gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig har savnet at sy. Tiden og overskuddet har simpelthen ikke været der i flytte- og byggerod, graviditet og alle de andre ting, der har krævet min opmærksomhed de sidste par år. Nu var den der pludselig igen, trangen. Jeg drømmer om at forny min garderobe, inden jeg skal begynde på arbejde igen, men det er snart, og jeg ved ikke om jeg når det. Pigen bruger ikke sin ungdom på at sove - i hvert fald ikke om dagen - så der er grænser for, hvad jeg kan nå i løbet af dagen.

Men...i gang med et eller andet syprojekt ville jeg altså! Og jeg besluttede mig for at kaste mig over et simpelt et omend temmelig omfattende projekt. Jeg begyndte på et patchworktæppe, fordi jeg havde set et pænt et ovre på Pinterest, som virkede rimelig lige til. Det tager lidt tid, men selve sydelen er totalt nem og bare derudaf. Og der er megafedt at få trillet nogle kilometer med symaskinen igen. Hurra!

Så meget for kreakontoret - jeg sidder i stuen og syr det for ikke at vække pigen.


Indtil videre har jeg kun brugt af mit stoflager...

Topscorere den seneste uge