fredag den 10. juni 2016

Min tørstrikker-liste

Tørstrik. Har du hørt om det? Jeg blev selv gjort opmærksom på det ovre på Instagram for ikke så længe siden, og jeg synes, det er ret sjovt og rammende. Ordet er formentlig en afledning af det temmelig fjollede fænomen tørsvømning, som var fremme for nogle år siden - altså at skolebørn lærer at svømme oppe på land, fordi de har for langt til en svømmehal. Tørstrik er, når man kigger i strikkebøger og planlægger alt det, man gerne vil strikke. Ofte opstår det i situationer, hvor man a) ikke har mulighed for strikke, b) er i gang med (at strikke) noget kedeligt/langsomt/langvarrigt eller c) er blevet for ubeslutsom over de utallige muligheder der er at gå i gang med.

Jeg er en udpræget tørstrikker. Jeg ELSKER at kigge i strikkebøger og planlægge rækkefølgen for mine kommende projekter og tænke på, hvilke dele af mit garnlager, jeg kan bruge på hvilke opskrifter. Virkeligheden er så, at det ikke er halvdelen der bliver til noget, men det er egentlig heller ikke nødvendigvis formålet med tørstrik. Det er afledningen og inspirationen, der er det primære.

Her er et par ting, jeg har på min tørstrikker-liste for tiden:

Praktisk talt alle modellerne i denne her bog. De er så fine og klassiske og dog med et tvist. Jeg er vild med det.

Realistisk set får jeg nok ikke strikket dem alle, så jeg begynder med denne her.

Denne her bog købte jeg sidste år, og den er også smækfuld af fine designs.

Da jeg var i Oslo sidste forår købte jeg garn til den lyserøde kjole - bortset fra, at den bliver mintgrøn i stedet. Den skal jeg også snart have strikket, for jeg har vist købt garn til en str. 1½ år.

Hvad tørstrikker du for tiden? Tørhæklere er selvfølgelig også velkomne i kommentarfeltet.

8 kommentarer:

  1. Jeg tørstrikker sjaler i massevis for tiden, der findes så mange smukke på både Instagram og Pinterest, og jeg kan selvfølgelig lige se mig selv strikke dem alle :-)
    Imens strikker jeg på en dejlig varm efterårs/vinter cardigan... og planlægger det perfekte sjal hertil

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja. Sjaler. Der er så mange fine. Jeg har faktisk ikke prøvet at strikke et sjal endnu, men jeg har Dubaisjalet fra Susie Haumann på listen :-)

      Slet
  2. En Annette Danielsen cardigan som jeg ikke er helt klar over hvilken skal være. Og så har jeg købt garn og hæklenål til en bluse - det er jo et meget godt begynderprojekt...eller noget. God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Man kan ligeså godt springe ud på det dybe :-)

      Slet
  3. Fantastisk at få et navn på det aktivitet, for uh hvor jeg kender det. Har den sidste model i Nordisk strejf højt på listen og så en masse lacesjaler....når jeg liiiige får tid til at sætte mig ind i nogle nye teknikker. Herhjemme bruger vi også tit begrebet garnpetting, altså når man kigger lageret igennem mest med det formål at sidde og kæle lidt med de lækreste garner;)

    SvarSlet
    Svar
    1. YES! Af samme årsag tager det ca. 100 år for mig at rydde på i garnbeholdningen :-D

      Slet
  4. Fantastisk navn, den aktivitet har! ���� Og apropos, så landede jeg her, fordi jeg faldt over den hæklede spilledåse, som jeg allerede havde tørhæklet i flere farver, inden jeg nåede nederst på siden. ���� Og hertil skal det siges at det endnu ikke er lykkedes mig at lære at hækle, så jeg kommer nok til at tørhækle mange ting fremover også. ��

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge